Vi gør en forskel for dem, der gør en forskel for fællesskabet
Den slags person, der banker på døren, siger velkommen og sørger for, at nye naboer føler sig som en del af fællesskabet. Det er også dem, der står klar som fodboldtrænere om onsdagen, besøgsvenner om torsdagen og en del af menighedsrådet om søndagen. De frivillige holder gang i vores lokalsamfund – og vi ville ønske, at vi kunne sige, at de altid får anerkendelsen for deres indsats.
Men virkeligheden ser ofte anderledes ud. Uendelige møder, tidskrævende administrative opgaver og papirbunker, der bare vokser, stjæler ofte deres tid og energi. Det oplevede vi på egen krop, da vi selv blev valgt til bestyrelsen i vores ejerforeninger. Pludselig skulle vi bruge mere tid på at opdatere medlemslister og indkræve fællesudgifter end på at udvikle fællesskabet.
Det kunne vi simpelthen ikke acceptere. Derfor besluttede vi at skabe den platform, vi selv havde manglet: Vores Forening.
Vores Forening er bygget af mennesker, der kender hverdagen i en forening. Vi har mærket på egen krop, hvordan uoverskuelige administrative opgaver kan tage glæden ved frivilligt arbejde. Derfor satte vi os for at gøre det smartere, nemmere og mere overskueligt.
Med Vores Forening kan bestyrelser og kasserere lægge papirarbejdet bag sig og i stedet fokusere på det, der virkelig tæller. Alt i platformen hænger sammen, så du nemt kan holde styr på medlemmer, dokumenter, økonomi og opkrævninger.
I dag gør vores løsning en forskel for hundredevis af foreninger i hele landet. Fra små haveforeninger til store grundejerforeninger – vi hjælper alle med at skabe orden i administrationen og mere tid til fællesskabet.
Vi prioriterer de frivillige og møder dem i øjenhøjde
Vi er ærlige og transparente i vores samarbjede og kommunikation
Vi vil gøre det nemt og spændende at være frivillig
Vi interesserer os for de mennesker, vi arbejder med