Hvad er et vejlaug?

Et vejlaug er en sammenslutning af grundejere, der varetager vedligeholdelsen, reparation og snerydning af en privat fællesvej. I de tilfælde hvor en privat fællesvej dækker flere grundejerforeninger, kan de enkelte grundejere godt være medlem af både en grundejerforening og et vejlaug, eller vejlaugets medlemmer kan være grundejerforeningerne i stedet for de enkelte grundejere.

Hvorfor og hvordan etableres et vejlaug?

Et vejlaug opstår i forbindelse med en privat fællesvej. En privat fællesvej er en vej, som offentligheden har adgang og brugsret til, men som er ejet og derfor også skal vedligeholdes af private. Vejen er privat, fordi kommunen har fralagt sig ansvaret for vedligeholdelsen, og det betyder, at private må tage ansvaret på sig.

Et vejlaug er således en sammenslutning af grundejere, der frivilligt er gået sammen for at vedligeholde deres private fællesvej.

I nyere beboelsesområder er det oftest  kommunen, der igennem lokalplanen har pålagt ejerne af grunde eller parcelhuse ud til vejen at betale for vedligeholdesen - og dermed indirekte pålægger grundejerne at oprette et vejlaug. Det er en effektiv måde for kommunen at sørge for, at der er lokalt ejerskab og opsyn med vejene. Typisk er de private fællesveje ret små og uden særlig meget offentlig trafik. I de tilfælde, hvor vejene er store eller har høj trafikmængde, kan vejlaugene bede kommunen om at tage vedligeholdelsesopgaven tilbage.

Hvis du har lyst, kan du læse meget mere om, hvad en privat fællesvej er, lige her.

Ofte vil det være sådan, at de grundejere, der frivilligt går sammen om at sidde i vejlauget, har de samme interesser i forhold til den vej, der skal vedligeholdes, og i forhold til kommunens syn på sagen. I langt de fleste tilfælde er en privat fællesvej omdrejningspunktet for etableringen af et vejlaug, men et vejlaug kan også blive dannet i stedet for en grundejerforening.      

Ofte etableres et vejlaug i etablerede områder altså konkret i anledning af, at kommunen opsiger sin serviceordning vedrørende vedligeholdelse af en vej. Vejlaugets primære opgave vil være at vedligeholde vejen, men det kan også bruges, hvis der skal løses andre opgaver af fælles interesse for grundejerne ved vejen. Desuden kan vejfester og lignende også organiseres gennem et vejlaug.

Hvordan opretter man et vejlaug?  

Vejlauget oprettes først og fremmest ved, at der skal indkaldes til en stiftende generalforsamling. På generalforsamlingen handler det om at få vedtaget vedtægter for vejlauget og at få valgt en bestyrelse og formand til lauget. Vedtægterne skal herefter tingslyses, for rettighederne skal offentligt registreres og efterprøves - her kan du læse meget mere om tingslysning. Derudover skal flere praktiske ting ordnes: For eksempel skal der oprettes en eller flere bankkonti for vejlaguet, men ellers er det klart til at fungere som enhver anden forening.

Hvordan fungerer et vejlaug?

Vejlaugets funktion og forpligtelser

Ligesom en i grundejerforening styres vejlauget af en bestyrelse med en formand, som på demokratisk vis er blevet valgt af medlemmerne. Generelt eksisterer der i Danmark ikke nogen retningslinjer for, hvad et vejlaug må, og hvad det ikke må, men det skal dog overholde den almindelige foreningsret. Derfor er lauget forpligtet på at have et sæt vedtægter samt årligt at afholde generalforsamlinger.

Vejlaugets forpligtelser afhænger af, hvad der er blevet besluttet på den stiftende generalforsamling, men som regel består opgaverne af følgende:

• Drift, vedligeholdelse og renholdelse af den private fællesvej
• Etablering af bump for fredeligere trafik
• Snerydning
• Gruslægning
• Vejlauget kan være forpligtiget på at være repræsentant for grundejerne over for offentlige myndigheder mv.
• At arbejde for medlemmernes fælles interesser

Vejlaugets bestyrelse

Vejlaugets bestyrelse er udpeget af grundejerne ved generalforsamlinger – altså beboerne på vejen. Når bestyrelsens medlemmer skal vælges, kan det være smart at have de forskellige beboers erhverv og kompetencer for øje, så bestyrelsen kommer til at fungere godt som en enhed med forskellig ekspertviden - så at sige. Som bekendt er et vejlaugs bestyrelse valgt af medlemmerne, og de sidder typisk på posterne i en periode på et eller to år. Bestyrelsens opgaver og forpligtelser bliver også besluttet i forbindelse med generalforsamlinger.        

Hvad må et vejlaug bestemme?

Overordnet set må vejlauget bestemme så meget, som foreningens vedtægter omfatter. Vejlauget er på den ene side i stand til at igangsætte og gennemføre en civil retssag mod en grundejer, hvis vedkommende er medlem af lauget, men ikke følger dets vedtægter eller beslutninger. Men på den anden side har et medlem også mulighed for at føre en civil retssag mod vejlauget, hvis der altså er god grund til dette.

En vigtig detalje er selvfølgelig, at vejlauget ikke har nogen bemyndigelse i forhold til de grundejere, der ikke er vejlaugsmedlemmer.

Kan det betale sig?

Ud over prisen for tingslysningen af vedtægterne er der ikke nogen fast pris på, hvad et medlemskab af et vejlaug koster, da kontingentet afhænger af vejlaugets størrelse, opgaver og aktiviteter. Hvis I på jeres vej er i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at starte et vejlaug op, eller om det kan betale sig, er det anbefalelsesværdigt at vende det med kommunen. Mange kommuner er parate til at give gode råd til, hvordan og hvor I skal begynde, og de kan desuden give forslag til, hvordan vejlaugets vedtægter kan se ud.

Hvad er forskellen på en grundejerforening og et vejlaug?

I modsætning til en grundejerforening har et vejlaug typisk kun ansvaret for en eller flere private fællesveje og ikke for området som helhed. Dermed kan en grundejerforening i mange tilfælde have samme forpligtigelser som et vejlaug, mens vejlauget kun indeholder dele af de opgaver, der typisk bliver varetaget i en grundejerforening.