Hvad er en grundejerforening?

En grundejerforening er en forening, bestående af grundejerne i et geografisk defineret område. Dette kan eks. være alle parcelhuse på en vej, alle ejerforeninger i en bydel eller lignende sammenslutninger af privatejede boliger. En grundejerforening varetager fællesskabets interesse og vedligeholder eventuelle fællesområder, men adskiller sig fra en ejerforening ved ikke at have ansvar for vedligehold af bygningerne i grundejerforeningen.

Grundejerforeninger er i mange nye boligområder påkrævet gennem lokalplanen for det pågældende område, men de kan også være frivilligt stiftet af grundejerne i et bestemt område. Der er oftest tinglyst medlemskab af grundejerforeningen i byudviklingsområder hvor lokalplanen dikterer oprettelsen af en grundejerforening, mens medlemsskab kan være frivilligt i grundejerforeninger oprettet på eget initiativ.

Hvad kan grundejerforeningen bestemme?

Grundejerforeninger i danmark har generelt få beføjelser over de husstande, der er medlemmer af foreningen. For de fleste foreninger vil der være tale om enkelte bestemmelser foreningens vedtægter, som regulerer den enkelte husejers sammenspil med den resterende forening. Dette kan eks. være hvordan træer og hække på grunden skal holdes for at give adgang til vigtig kørsel, eller regler for bebyggelsens udseende i områder med et unik særpræg som eks. Finnebyen i Aarhus eller Christiansfeld.

Som tommelfingerregel kan grundejerforeningen kun bestemme det, der er naturligt for grundejerforeningen at tage stilling til. Det betyder, at den eks. ikke kan lave bestemmelser for privatlivet, hvorvidt man må have kæledyr i huset eller hvordan huset indrettes. Samtidig skal eventuelle regler i grundejerforeningen vedtages på en generalforsamling og have opbakning fra et flertal af foreningens medlemmer.

Læs mere om hvad foreningen kan bestemme, og hvem der bestemmer i foreningen her.

Drift af en grundejerforening

Grundejerforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen, hvor alle medlemmer af foreningen har stemmeret og vælger en bestyrelse. Bestyrelsen varetager driften mellem generalforsamlingerne, og kan nedsætte udvalg til at løse konkrete opgaver i foreningen. Dette kan eks. være et udvalg til at vedligeholde de grønne områder, eller et festudvalg der afholder den årlige sommerfest.

Selvom bestyrelsen er ansvarlig for driften mellem generalforsamlingerne, så er det alle medlemmernes ansvar, at der er en sund foreningen og hænder nok til at løse opgaverne. Alle medlemmer bør derfor bidrage til at sikre en god og gennemsigtig drift, samt bidrage til løbende opgaveløsning i supplement til bestyrelsen og en eventuel administrators arbejde.

Grundejerens forpligtelser i en grundejerforening

Grundejerforeningen er drevet af medlemmerne i fællesskab, hvorfor at bidrage til foreningens arbejde er en vigtig del af af være en del af en grundejerforening. Som aktivt medlem af en grundejerforening bidrager man ikke blot økonomisk til foreningens løbende drift og udvikling, men også i høj grad ved deltagelse i fællesarrangementer og foreningsdemokratiet.

Deltagelse i grundejerforeningens medlemsdemokrati

Medlemsdemokratiet er grundstenen i grundejerforeningen og det der sikrer både en sund løbende drift, og at foreningen kan opfylde målet om at varetage grundejernes interesser overfor eksempelvis kommunen eller andre samarbejder. Alle grundejere og medlemmer bliver hvert år inviteret til foreningens generalforsamling, hvor der vælges en bestyrelse til foreningen og træffes vigtige beslutninger om foreningens fremtid.

Det er generelt forventet, at alle medlemmer af foreningen møder og til foreningens generalforsamling. På generalforsamlingen bør det enkelte medlem bidrage til de løbende debatter om foreningens udvikling, og måske endda stille sit kandidatur til rådighed ved valget til bestyrelsen eller andre tillidsposter. Der er også andre måder, hvorigennem man kan tage del i foreningslivet, hvis man ikke har tid eller mulighed for at deltage i bestyrelsesarbejdet. Dette kan være ved at bidrage til løsning af løbende praktiske opgaver, eller deltage i et udvalg under bestyrelsen.

Selvom det er bestyrelsens ansvar at alle nødvendige opgaver bliver løftet, så er det ikke nødvendigvis bestyrelsen, der skal udføre opgaverne. Her er det nemlig de enkelte medlemmer af grundejerforeningen, der bør give en hånd med og bidrage, når det er muligt.

Love og regler, der regulerer grundejerforeninger

I modsætning til andelsboligforeninger og ejerforeninger, er der ikke fastsatte regler for alle dele af grundejerforeningens drift. skal drives efter "Bekendtgørelse af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber", hvilket er bedre kendt som andelsboligloven. Foruden lovgrundlaget har hver forening sine egne vedtæger og en husorden, der yderligere regulerer, hvordan foreningen drives, og hvad der forventes af de enkelt beboere.

Reguleringer i planloven

Bekendtgørelse af lov om planlægning sætter rammen for hvor og hvordan en kommune kan opstille krav om oprettelse af en grundejerforening i et bestemt boligområde. I sådanne tilfælde skal enhver ejer af en grund i det pågældende område tegne medlemskab af grundejerforeningen. Der kan ligeledes være tilfælde, hvor kommuner gennem planloven sikrer, at grunde i nye haveboligområder, områder for fritidsbebyggelse eller erhvervsområder har ret til at være medlem af en bestemt grundejerforening.

Tinglyste pligter for grundejerforeningen og medlemmer

Foreningens medlemmer kan i fællesskab foretage tinglysninger for grundejerforeningen og alle husstande i foreningen, hvis der er enighed om det. Dette kan eks. være krav til de enkelte grundejere om hvordan deres grund skal passes, hvad der økonomisk skal bidrages til private fællesveje eller at dele af private grunde kan benyttes til fælles færden. Sådanne tinglysninger er ikke kun gældende for de, der ejer grunden mens de tinglyses, men også for alle senere ejere.

Det er derfor vigtigt at undersøge eventuelle tinglysninger i Det Digitale Tinglysningssystem inden man erhverver en grund i en grundejerforening.

Reguleringer i foreningens vedtægter

Grundejerforeningen har også et sæt vedtægter der regulerer, hvordan foreningen drives løbende, og hvilke rettigheder og forpligtelser den enkelte grundejer såvel som foreningen har. En grundejerforenings vedtægter er typisk mindre omfattende end i andelsbolig- og ejerforeninger, og vil derfor ikke indeholde regler for salg, udlejning, vedligehold, husdyrhold mv.

Vedtægterne er oprindeligt vedtaget på foreningens generalforsamling, og de kan ændres på en generalforsamling efter ønske fra et flertal af medlemmerne. Der er få grænser for hvad vedtægterne kan indeholde, men det anbefales at de holdes generelle og at eventuelle særtilfælde behandles individuelt af bestyrelsen.

Mange kommuner har et foreslået sæt standardvedtægter, som de fleste nystiftede foreninger i den pågældende kommune benytter. Se evt. et eksempel fra Randers Kommune her. For øvrige kommuner kan teknik og miljøforvaltningen kontaktes med henblik på at fremsende kommunens foreslåede standardvedtægt.