Hvem bestemmer i grundejerforeningen, og hvad kan foreningen bestemme?

Når alt kommer til alt, er det medlemmerne, der bestemmer, hvordan en ejerforening skal drives - og det sker på demokratisk vis. Dette sker som oftest i forbindelse med grundejerforeningens regelmæssige generalforsamlinger, hvor det demokratiske mantra lyder, at der skal være flertal på den ene eller anden måde ved en afstemning, hvis et forslag skal godtages eller en kandidat skal vælges. 

 Foreningens medlemmer - grundejerne - har stemmeret på generalforsamlingerne, adgang til disse og hermed mulighed for medbestemmelse, hvad angår beslutnings- eller ændringsforslag eller valg af kandidater til poster som for eksempel formandsposten, revisor eller administrator i grundejerforeningen.  

Bestyrelsen kommer med forslag på generalforsamlinger

På grundejerforeningens generalforsamlinger vil det være sådan, at forslag til ændringer eller nye initiativer fra bestyrelsen vil have sin egen, faste plads på dagsordenen. På den måde er bestyrelsen sikret at komme til orde og bestyrelsesmedlemmerne er tydeligt med til at bestemme, men forslagene godtages ikke selvfølgeligt, da dette kommer an på generalforsamlingsafstemningens udfald.    

Har du lyst til at læse mere om grundejerforeningens bestyrelses rolle, ansvar og pligter, så kan du gøre det her.  

Medlemmerne kan også komme med forslag 

Et naturligt punkt på dagsordenen ved generalforsamlinger er, at der vil være mulighed for indkomne forslag – og dette punkt reserveres som regel til forslag fra medlemmerne. Her har grundejerforeningens medlemmer altså mulighed for at komme med beslutningsforslag og har medbestemmelse. Nogle grundejerforeninger arbejder mere specifikt med, at forslag fra medlemmerne skal være indsendt inden en given dato.   

Samlet set fungerer grundejerforeningerne altså solidarisk og demokratisk, i forhold til hvem der bestemmer, og hvordan der træffes beslutninger - det er sværere at sige noget generelt, om hvad det er, som en grundejerforening kan bestemme.

Hvad må grundejerforeningen bestemme?

Faktisk er det generelt svært at sige, hvad en grundejerforening har bemyndigelse til, og hvad den ikke har: Det forholder sig nemlig sådan, at en grundejerforening kan bestemme alt, som er blevet vedtaget ved afstemning og flertal på en generalforsamling og tilføjet til vedtægterne.

Grundejerforeningen kan for eksempel bestemme, at noget skal renoveres, vedligeholdes på en bestemt måde, males i en bestemt farve, eller at haver skal holdes efter bestemte regler. Det vil desuden være naturligt, at en grundejerforenings vedtægter dækker over, hvor meget medlemmerne skal betale til vedligeholdelse af private fællesveje. Hvis du ønsker at læse mere, om hvad en privat fællesvej er, kan du gøre det lige her.    

Grundejerforeningen bestemmer kun det, der naturligt for foreningen

Selvom grundejerforeningen i princippet har mulighed og bemyndigelse til at bestemme stort set alt, er der grænser: Foreningens vedtægter kan kun inkludere det, der er naturligt for en grundejerforening at tage stilling til. For eksempel ses det ikke så ofte, at grundejerforeningens vedtægter dækker over tilladelse af husdyr eller lignende.

Det gælder generelt, at man som grundejerforening ikke kan bestemme, hvad folk har inde i deres private huse, uden at krænke den enkeltes personlige frihed – ”den personlige frihed er ukrænkelig” jf. Grundlovens § 71.

Sanktioner for ikke at overholde bestemmelserne

Hvis et af grundejerforeningens medlemmer ikke følger de vedtægter og beslutninger, som foreningens medlemmer har indgået, har grundejerforeningen berettigelse til at gennemføre en civil retssag. Hvis et medlem for eksempel maler sit hus i en anden farve end den, der er pålagt af foreningen, og nægter at male det om på foreningens bud, så kan en foged i sidste instans blive involveret – men dertil vil en sag som den næppe komme.      

Grænserne for, hvad grundejerforeningen kan bestemme, og hvad den ikke kan, kan findes i vedtægterne, lovgivningen og retspraksis. Selvfølgelig skal et flertal ikke kunne bestemme alt; der skal være hjemmel – et legitimt grundlag – til de beslutninger, som vedtages ved generalforsamlingerne. Det vil sige, at grunderforeningens vedtægter ikke gælder uanset hvad, og en grundejer kan også selv anlægge en civil retssag mod foreningen, hvis der sker lovbrud eller brud på grundejerforeningens egne, gældende vedtægter.