Hvad er en generalforsamling?
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, der sætter retning og vælger bestyrelsen.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, der sætter retning og vælger bestyrelsen.
Generalforsamlingen er et årligt tilbagevendende arrangement i foreninger, herunder ejerforeninger, grundejerforeninger, laug og andelsboligforeninger. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, hvilket betyder at det er på generalforsamlingen at der vælges en bestyrelse og træffes beslutniger der enten sætter rammer for alle medlemmer eller bestyrelsens arbejde.
Generalforsamlinger kan afholdes på forskellige tidspunkter og på forskellige måder, men de skal altid afholdes mindst en gang om året. Foreningens vedtægter kan sætte yderligere rammer for afholdelsen, som eksempelvis hvor i landet generalforsamlingen afholdes eller i hvilke måneder den kan indkaldes.
Generalforsamlingen kan i princippet behandle alle former for sager, så længe de er rettidigt indsendt til bestyrelsen indenfor fristen fremsat i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen. Det betyder, at medlemmer kan stille forslag til foreningens drift på forhånd, men oftest ikke undervejs på generalforsamlingen.
Dette skyldes, at der i vedtægterne er fastsat en frist for indsendelse og fremsendelse af forslag, som tillader alle medlemmer at forberede sig til generalforsamlingen. Dette er især vigtigt i ejer- og andelsboligforenigner, hvor der på gneralfrosamlignerne træffes store beslutnigner om eksemplevis dyre renoveringer.
Læs mere: 9 tips til en velbesøgt generalforsamling i ejerforeningen
Der er en række faste punkter, som man skal igennem på den ordinære generalforsamling. Disse punkter er fremsat i foreningens vedtægter, og har til formål at sikre foreningens medlemmer de fulde informationer. Såfremt de vedtægtsbestemte punkter ikke bliver gennemgået på generalforsamlingen, så er den pågældende generalforsamling ikke gyldig.
Det er foreningens egne vedtægter der bestemmer, hvilke punkter der fast skal være på dagsordenen. Dog vil de fleste foreninger typisk have vedtægter lig normalvedtægten for ejerforeninger, hvori der opridses følgende punkter:
Som udgangspunkt kan alle medlemmer deltage på generalforsamlingen. I ejerforeninger vil det være ejeren af den pågældende husstand der er medlem, og det er derfor ejeren der kan møde op og deltage - ikke en eventuelt lejer.
Dette skyldes, at der på generalforsamlingen kan træffes beslutnigner der økonomisk kommer til at påvirke den enkelte ejer og dermed skal have dennes samtykke. Dog kan ejeren, såfremt vedtægterne tillader det, videregive en fuldmagt til en tredjepart, eksempelvis en lejer, som kan deltage i generalforsamlingen på vegne af ejeren.
Stemmeretten på generalforsamlingen er fastsat i vedtægterne og er typisk forskelligt mellem grundejerforeninger, laug, ejerforeninger og andelsboligforeninger. Den enkelte forening vedtægter bør dog nærlæses, da der i praksis findes mange særregler implementeret.
Som udgangspunkt har alle medlemmer af grundejerforeninger og laug én stemme pr. matrikel eller husstand. Typisk vil hver person kun kunne stemme en gang, hvorfor ejere af flere husstande skal sikre fremmøde af mere end en person. I nogle foreninger har medlemmerne dog kun en stemme uanset antal af ejede husstande.
I ejerforeninger og aldesboligforenigner er stemmetallet typisk fastsat efter foreningens fordelingstal. Fordelingstallet er tinglyst på ejendommen og vil ofte være sammenhængende med den enkelte lejligheds kvadratmeter. Vær opmærksom på, at der kan være forskellige fordelingstal i foreningen alt efter hvad de benyttes til.