Nogle platforme der er "gratis" for foreningen, mens andre koster penge at benytte. Hvordan kan det være?
Når bestyrelsen skal vælge en eller flere platforme de ønsker at benytte i deres grund-, ejer, eller andelsboligforening, så er der mange ting at tage stilling til. Først og fremmest er det hvilke funktioner foreningen ønsker, men økonomien er også et vigtigt parameter.
Der er nemlig nogle platforme der er "gratis" for foreningen, mens andre koster penge at benytte. En af dem, der koster penge er Vores Forening, hvilket kan efterlade spørgsmålet: Hvorfor skal vi betale for Vores Forening, når andre platforme er gratis?
Det korte of forsimplede svar er, at ingenting er gratis, og hvis man ikke køber foreningens software med penge, så betaler man med medlemmernes data eller andre skjulte tjenester. Det lange svar har flere detaljer, som du kan blive klogere på herunder.
Vi bestræber os altid på at udvikle vores software til at være så intuitivt som muligt, så alle kan komme i gang uden oplæring. Der kan dog være tilfælde hvor der er behov for at række ud efter hjælp, og i de tilfælde vil vi gerne være tilstede.
Først og fremmest kan man finde hjælp i hjælpeartikler og gennem videoguides. Hvis man ikke kan finde et hurtigt svar der, så kan man skrive til vores support, som sidder klar til at hjælpe jer godt videre.
For os er det vigtigt at have en tilstedeværende support selvom det langtfra er omkostningsfrit. Det er vigtigt fordi, at vi er sat i verden for at gøre en forskel for de frivillige, der gør en forskel i deres lokale fællesskabet. Og vi tror på, at vi gør den største forskel for dem ved at være tilstede og sikre, at Vores Forening bliver et tidsbesparende værktøj i stedet for en tids- og energirøver.
Intet i verden er gratis - det gælder også software. Hvis man vælger en gratis platform bør man derfor være opmærksom på, hvordan man så betaler for brugen. Dette vil typisk være ved at videregive rettighederne til alt foreningens data og medlemmernes persondata. Alternativt kan det være gennem forventede tilkøb fra selve virksomheden af eksempelvis vedligeholdelsesplaner på abonnement.
Som bestyrelse bør man være opmærksom på, at det ifølge persondataloven ikke er tilladt at tilmelde og udlevere medlemmernes persondata til en leverandør uden udtrykkeligt samtykke fra foreningens medlemmer. Vælger man alligevel at gøre dette, kan bestyrelsesmedlemmerne blive personligt ansvarlige.
Når I tilmelder jer Vores Forening, så overtager vi ikke rettighederne til jeres data. Det er altså stadig foreningen der har den fulde kontrol og bestyrelsen kommer ikke til at udlevere alle medlemmernes personoplysninger. Det betyder også, at vi ikke kan (eller vil) videresælge hverken foreningens eller medlemmernes data til en tredjepart.
Som mange foreninger har oplevet, så er flere af de kendte medlemssystemer og alternativer ikke udviklet direkte til grund- ejer og andelsboligforeninger. Det betyder, at der er en række uhensigtsmæssigheder, som kommer af at systemet skal passe til mange flere typer foreninger. Dette kan eksempelvis være, at man ikke kan have flere brugere tilknyttet én husstand, at man ikke kan planlægge ind- og udflytning, eller at fordelingstal ikke er en integreret del af opkrævningerne.
I modsætning til dette, så er Vores Forening udviklet særligt til boligforeningerne. Vi udvikler fra vores kontor i Aarhus, for at vi løbende kan sparre med både nuværende og potentielle brugere om at tilpasse nye og eksisterende funktioner specifikt til foreningslivet. Dette er naturligvis en dyrere udviklingsmetode end køb af hyldevarer eller udvikling i udlandet, men vi tror på at det skaber værdi for de frivillige.
Der er mange programmer og platforme, der er gode hver for sig. Vi tror dog på, at de bliver endnu bedre når de snakker sammen. Derfor udvikler vi løbende integrationer til alle de services, som vores foreninger benytter i deres daglige drift.
Hver gang en af disse integrationer bliver benyttet, så koster det os penge. Vi betaler eksempelvis 2 kr. hver gang en forening sender en regning til betalingsservice. Jeres betaling for platformen er derfor med til at dække omkostningerne til de integrationer, der gør livet lidt lettere for de frivillige.
Ovenstående betyder dog ikke, at I ikke har mulighed for at prøve Vores Forening gratis. Vi har nemlig altid 14 dages gratis prøveperiode, hvor I har mulighed for at teste om platformen er noget for jer. I behøver ikke indtaste kortoplysninger for at komme i gang, og der er ingen automatisk fornyelse på prøveabonnementet. Lyder det som noget for jer, så klik her for at prøve Vores Forening gratis i 14 dage.