Er du klar til at kickstarte din karriere og være med til at drive væksten på en SaaS-platform?
Hos 'Vores Forening' søger vi en engageret og ambitiøs praktikant til forårssemesteret 2025, der vil arbejde tæt sammen med vores Customer Success Manager og Kommercielle Direktør for at turbocharge abonnementsvæksten på vores platform.
Som praktikant hos os vil du få en unik mulighed for at arbejde med og lære om flere forskellige områder inden for marketing og konverteringsoptimering. Du vil være en central del af det kommercielle team, som består af 3 personer, og få hands-on erfaring med at skabe ægte resultater.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for marketing eller lignende, og at du har en interesse for det kommercielle aspekt af faget. Det er en fordel, hvis du er modig, har gå-på-mod og ikke er bange for at prøve nye ting. I 'Vores Forening' er vi alle nye i faget og lever efter princippet om learning by doing.
Erfaring med boligforeninger er ikke et krav, men hvis du har været engageret i frivilligt arbejde, er det bestemt en fordel. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage aktivt til vores team.
Hvem er vi?
'Vores Forening' er en komplet, men enkel SaaS-platform, der er tilpasset ejer-, andelsbolig- og grundejerforeninger. Vi hjælper bestyrelser med at skabe nemmere arbejdsgange, sikre de rette oplysninger til medlemmerne og sikre en nem overlevering. Vi er en mindre virksomhed med 12 engagerede medarbejdere, og vi værdsætter en god kultur og sociale arrangementer.
Hvad tilbyder vi?
Praktikken er ulønnet.
Er du klar til at blive en del af vores team og skabe resultater sammen med os? Send din ansøgning og CV til os husrtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Send materialet til job@vores.io. Mailens emnefelt skal være “Praktik forår 2025”.
Vi glæder os til at høre fra dig!