Hvad er en husorden?

Husordenen er de fælles spilleregler, som alle medlemmer af foreningen skal agere efter - både beboere og deres gæster - med et formål om at passe på både medlemmerne, ejendommen og dens fællesarealer. Det er op til foreningen at bestemme, hvad husordenen indeholder, men den kan indeholde regler om stort set alt, der relaterer sig til medlemmernes brug og adfærd i ejendommen, samt på tilknyttede fællesarealer.

Hvad kan bestyrelsen gøre, hvis husordenen ikke bliver overholdt?

Hvis medlemmer af en grundejerforening, ejerforening eller andelsboligforening ikke overholder den vedtagne husorden, er der grundlæggende 2 handlingsmuligheder for bestyrelsen; dialog eller en retssag. I langt de fleste tilfælde er en almindelig god dialog nok til at skabe fælles forståelse for de nødvendige ændringer hos medlemmet. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed gennem almindelig god dialog, kan bestyrelsen med fordel hente hjælp fra en ekstern konfliktmægler med erfaring indenfor området.

En mindelig løsning bør altid afsøges først og længe, da en retssag ikke kun er meget dyr, men også kan skabe splid i foreningen. En eventuelt retssag kan nemt koste 50-100.000 kr., hvilket skal dækkes af foreningen eller foreningens retshjælpsforsikring.

Hvad bør en husorden indeholde?

Foreningens husorden bør tilpasses til foreningen og dens medlemmer. Generelt er det derfor en god ide at udarbejde husordenen i samarbejde med foreningens medlemmer, så den afspejlder deres ønsker. Dette kan eks. være gennem en åben workshop for alle medlemmer eller en fælles debat på generalforsamlingen. Det er i mange tilfælde fordelagtigt at have så få bestemmelser som muligt og samtidig oparbejde en kultur, hvor mindre uenigheder løses ved god dialog naboer imellem.

Husordenen kan indeholde følgende punkter:

• Regler for fester og støj. Dette kan være regler for varsling af fester eller fastsættelse af tidspunkter, hvor der skal være ro i bygningen.
• Regler for dyrehold i foreningen. Dette kan enten være totale forbud eller kategorisering af dyrene, så eks. fugle og fisk er tilladt uden godkendelse, og øvrige dyr skal godkendes.
• Retningslinjer for brug af fællesarealer. Dette kan eks. være regler for booking, brug eller forbud mod at stille indbo og andre ejendele i fællesrum.
• Regler for indendørs rygning. Dette vil i mange tilfælde være regler for rygning på fællesarealerne, men kan også være forbud mod rygning i lejlighederne, hvis det er særligt til gene for andre beboere.
• Retningslinjer for trappevask. Dette kan være en turnusordning for beboernes trappevask eller en oversigt over dage, hvor måtter og andet skal fjernes for nem vask
• Retningslinjer for fælles vaskeri. Dette kan være fastsættelse af bookingsystem eller regler for, hvor der må tørres tøj inden- og udendørs.
• Retningslinjer for aflåsning. Dette kan være fastsættelse af tidsrum, hvor døre og porte bør være aflåst for uvedkommende.

Hvordan vedtages en husorden?

Husordenen i en grundejerforening, ejerforening eller andelsboligforening vedtages efter bestemmelserne i vedtægterne. For mindre foreninger vil det typisk være bestyrelsen, der kan vedtage en husorden, mens det i større foreninger oftest vil kræve en vedtagelse på foreningens generalforsamling. I foreninger hvor bestyrelsen egenhændigt kan vedtage en husorden, er det oftest en god ide at sikre dialog om ændringerne inden vedtagelse for at sikre, at medlemmerne bakker op om bestemmelserne og ønsker ændringerne.