Tour - Vores Forening

Hvad er Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)?

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation er en interesseorganisation for andelsboligforeninger.

Interesseorganisationen Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) repræsenterer både private andelsboligforeninger og andelshavere. Organisationen varetager både politiske og rådgivningsmæssige opgaver foruden at sikre information og fordele til organisationens medlemmer.

ABF blev startet i 1974 af 69 andelsboligforeninger, der gik sammen om at sikre gode rammevilkår, og er i dag en professionel NGO med mere end 5.000 medlemsforeninger, der repræsenterer mere end 100.000 andelsbolighusstande.

Medlemskab af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)

Kun private andelsboligforeninger og andelshavere kan være medlem af ABF, hvorfor eks. almene boligforeninger ikke kan være medlemmer til trods for, at disse kan være organiseret som en andelsboligforening.

Typisk meldes hele andelsboligforeningen ind som medlemmer i ABF. Dette koster fra 216 kr. pr. år. pr. andel (2022). Medlemsskabet er momsfrit, og store foreninger med mere end 50 husstande opnår rabat på medlemskabet.

Fordele for medlemsforeninger

Som medlem af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) opnår man en række fordele, som er den del af foreningens formål om "At tilbyde sine medlemmer en række serviceydelser, der skal hjælpe dem til på bedst mulig vis at varetage foreningsarbejdet i deres andelsboligforening, heriblandt kurser, rådgivning og medlemsblad." Disse fordele tæller bl.a.:

  • Medlemsblad om andelsboligforeninger
  • Kurser og arrangementer over hele landet
  • Rådgivning om juridiske forhold
  • Rådgivning om økonomiske forhold
  • Skræddersyede standartdokumenter til bestyrelsesarbejdet
  • Rabatter og tilbud til foreningen

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations politiske arbejde

ABF er en markant aktør på det boligpolitiske område i kraft af organisationens størrelse og ressourcer. Dette ses i organisationens politiske arbejde, der udføres gennem repræsentationer i bestyrelser, netværk og udvalg samt løbende interessevaretagelse og påvirkning af lovgivningsprocessen.

Repræsentation i bestyrelser, netværk og udvalg er en vigtig del af organisationens løbende interessevaretagelse på vegne af andelshavere og andelsboligforeninger, da der gennem disse er mulighed for løbende at bidrage til realpolitiske ændringer på sager, der vedrører medlemmerne. Dette kan eks. være gennem repræsentationerne i Byggeskadefonden for støttet byggeri og i Byggeskadefonden for Bygningsfornyelse.

Organisationens øvrige interessevaretagelse ses særligt ved bidrag til pressens dækning af andelsboligområdet og en løbende dialog med relevante politikere og embedsmænd. Dette sikrer, at ABF har et godt grundlag for at påvirke politiske beslutninger og påvirke releveante lovgivningsprocesser.

Læs mere om Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) på www.abf-rep.dk.

Leder du også efter en måde at minimere foreningens administrative bøvl?